Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Geek Girl Magazine | 25. juli 2017

Scroll to top

Top

No Comments

3D Print – Ting vi ikke kan forestille os

Rasmus Rune fra IT-K

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Interview med Rasmus Rune, ekspert i 3D print på IT-K.

For nylig var jeg til et foredrag om 3D print, hvor jeg hørte Rasmus Rune fortælle om, hvordan det rent teknisk foregår med 3D print. Vi fik en live demonstration på et af stedets printere og kunne ved selvsyn se et objekt blive til.
Men det der virkelig fangede min interesse, var de fremtidsudsigter som 3D print teknologien varsler. Rune tager med udgangspunkt i 10 såkaldte disruptions, en videnskabelig argumentationsmetode, fat i en meget spændende debat om den tredje industrielle revolution, som synes at være på vej. Efter foredraget faldt vi i snak, og jeg spurgte lidt spontant, om jeg ikke måtte interviewe ham om disse fremtidsudsigter. Denne artikel er kommet til på baggrund af en timelang samtale, som jeg havde med Rasmus.

10 disruptions (Hod Lipson fra MIT)

  1. Kompleksitet er gratis. Raketmotor i én del. Sparer brændstof og mandetimer til at samle det.
  2. Variation er gratis. Ecomomi of scope i stedet for Economi of scale. Skræddersyede ting?
  3. Produkter der ikke behøver at samles (Svensknøgle)
  4. Ingen “lead time” /ventetid – Print on Demand. Distribution bliver ændret. Produktion kan flyttes ud lokalt. IKEA hacking er et eksempel. Shapeways, hvor du kan købe andres print eller printe dele til f.eks. støvsuger. 3D hubs – se hvor du kan printe.
  5. Ubegrænsede designmuligheder. Man kan printe noget, der ikke er lavet før.
  6. Det kræver næsten ingen ekspertise, selv børn kan bruge en printer.
  7. Kompakt og transportabel produktion. Eks. Robohand.
  8. Mindre spild, additiv manufactoring. Print on demand. Man genbruger spild og objekter. – kan det blive bæredygtigt?
  9. Uendelig materiale blandinger. Printer der kan printe med forskellige 14 materialer. Eks. cykelstyr der starter med metal og ender i gummi. Man kan skabe helt nye materialer.
  10. Demokratisering af produktion. Det kan muliggøre et ejerskab til en start.

Vil den tredje industrielle revolution redde verden fra vores miljøproblemer?

Kan 3D print være med at skabe en mere miljø-rigtig vareproduktion fremover?

Ja, det tror jeg, der er en stor del af Makerkulturen, som bestræber sig på at lave bæredygtige produkter. Måske pga. deres generation. Dels lave materialer, som kan genbruges og reducere spild. En drøm er, at en printer kan printe sig selv og derudover at kunne omsmelte en ting og lave en ny ting. Nu, bruger man primært plastik til at printe, og det kan kværnes og bruges igen et antal gange. Men der findes folk, der tænker i digitale materialer, dvs. materialer der kan samle sig selv. Hvis man forestiller sig fysiske pixels, der kan sætte sig selv sammen. Man vil kunne lave digitale objekter. Man har lavet forsøg med kugler, som samler sig i en figur, og så kan man ødelægge objektet og sætte det sammen til en ny figur i en 3D printer. En vision er, at man kan f.eks. lave en mobiltelefon, som kan skilles ad, det er en slags makro-atomer af forskellige typer, og så kan de altså skilles ad og sættes sammen til en ny konfiguration. Og det er jo helt mindblowing! Men det er jo nok 20-30 år ud i tiden. Man skal passe på med at sætte sådan nogle årstal på…

Maker kultur – moderne subkulturer.

  • Gør-det-selv-kultur
  • Nem adgang til teknologi/hardware
  • Internet og sociale medier
  • Kreativ – ofte kunstnerisk – tilgang til problemløsning
  • Åbenhed og transparens. Eks. fra video: En scenograf bruger 3D print til at lave en scenografi og bagefter sælger/giver hun væk disse møbler, så børn kan lege med dem i et dukkehus.
  • Recycling! The web inovation model: if you do something – share it! Put it out there where people can see it and discuss it. This is how we compeete with the traditional manufacturing model. (Crowd sourcing)
  • Laver deres egne printere: Makerspace /Hackerspace (Chris Anderson: Makers: The new industrial revolution) Micro-manufacturing. New technologies such as 3D printing and electronics assembly allow anyone with an idea to build it. (Tjek også: Thingiverse)

Ultimaker-3D-printer

Er denne såkaldte tredje industrielle revolution måske en del af løsningen på vores miljøproblemer?

Det tror jeg helt klart! Vi er rigtig mange mennesker, der gerne vil gøre smarte ting, så der skabes mindre spild, mindre overhead. Hvorfor skal man smide ting ud, hvad hvis man nu kunne smelte dem om og lave en ny? Det giver denne teknologi jo faktisk mulighed for. Så længe det er plastik, men jeg kan også forestille mig, at metalprintere kan bruges.
Lige nu bliver de mest brugt i fly industrien for at spare brændstof, og det er også godt for miljøet.

Chris Anderson (tidligere redaktør på Wired m.m) kommer med et udtryk som ”Atoms are the new bits.” og ”The future of manufactoring”, der også lægger op til en industriel revolution. Kan denne teknologi være med til at redde verden fra den rovdrift der er på klodens ressourcer?

Ja, det kan redde os fra den evige vækst-tanke og konsumerisme. Ja jeg tror faktisk, at det kan redde verden, fordi det vil ændre de måder, vi producerer på i dag. Hele idéen om masseproduktion som den eneste rentable måde at producere de fleste ting på, den bliver nu udfordret af 3D print, pga. det bliver muligt at gøre ting, som i lang tid ikke har været rentabelt, nemlig at producere ting helt lokalt og kun producere det ”On demand” – altså når det skal bruges. Dvs. der kun bliver produceret den mængde og ikke mindst den type, der er brug for.

Chris Anderson mener f.eks. at børn fremover vil printe deres eget legetøj og vil værdsætte det meget mere, fordi de selv har lavet det.

Vi to er jo vokset op i et samfund, hvor der er en stor adskillelse mellem det at skabe noget, altså det, man ejer, er ikke noget, man selv har skabt. Det er helt naturligt for os.
Men går man længere tilbage i tiden, var det meste af det man ejede, noget man selv havde lavet, eller nogen nær ved en havde lavet. Så jeg tror vi går en fremtid i møde, hvor de ting man ejer er ting, man selv har lavet. Altså selv har designet, og der derved kommer meget mere personlighed ind i det, man omgiver sig med. Men det vil vise sig, fordi vi ejer jo alle sammen ting, der f.eks. kan lave musik, men det betyder ikke, at vi laver musik.

Fremover kan vi producere vores egne ting!

Det, jeg synes, er rigtig interessant ved denne 3D print verden, er hele den her Makerkultur, hvor der dels hersker en gør-det-selv ånd, men også en meget kreativ og kunstnerisk tilgang til problemløsninger. Og det minder mig jo om computer grafik for 25 år siden, hvor det også var fuldstændig eksperimenterende, fordi mediet ikke var defineret endnu. Skulle det være et fjernsyn, skulle det være en bog eller et kunstværk? Og nu oplever jeg, at man er i den ånd i 3D print. Den dér pionérånd hvor alt stadig er muligt, og hvor man i høj grad arbejder sammen om at udvikle disse muligheder.

Disruption nr. 5: Åbenhed og transparens. Anderson kalder det ”Den innovative model”. If you do something – share it! For så kunne andre måske bidrage med nye måder at bygge disse modeller. (A la Open Sourc i programmeringsverden) Dette er en måde at konkurrere med de traditionelle måder at fremstille produkter på, altså Crowd sourcing. Det skaber jo nogle meget spændende perspektiver, fordi folk kan få et helt andet ejerskab over deres liv og medbestemmelse på, hvordan ressourcerne bliver fordelt. Ift. i dag, hvor man føler sig fuldstændig tromlet af nogle markedskræfter.

Ja, det at producere noget i dag er en meget stor ting, der er en stor barriere mod at producere noget. Du skal have mange penge, og du skal op på et minimum antal for, at det kan betale sig. Det 3D print kan, er at sænke denne barriere. Det er lidt det samme, der skete i 90’erne, hvor nogle af de helt store spillere på internettet Amazone og Google f.eks. bare startede op med en computer og en internetforbindelse. Mere skulle der ikke til for at starte en forretning.
Så når Anderson taler om Atoms are the new bits, så er der nogle paralleller til, hvordan internettet gjorde det muligt at skabe en business med et meget lille produktionsapparat. Det kræver næsten ingen kapital. Det er det, der sker på nettet hele tiden. De nye tjenester der popper op hele tiden, fordi det koster næsten ingenting at starte op. Det kommer vi til at se – ikke med bits, men med atomer i stedet via 3D printere.
Lige nu er det rimeligt rudimentært, men med tiden vil der blive uanede muligheder.

Men hvad så med ophavsretten?

Anderson snakker om, hvor revolutionærende det var, da CD-rom gjorde det muligt at kopiere musik og film, og nu har vi så en pendant til det, hvor der er tale om Photocopy reality and make your own version!

Der findes en App, som kan affotografere et objekt i 360 grader og oploade til et 3D model program, hvorefter man kan printe en kopi af objektet på Shapeways. Men her støder man så på et ophavsretmæssigt problem, fordi hvis man i princippet kan gøre det med alting, så må man til at se på, hvornår noget er en kopi, og hvornår er det et nyt produkt? Problemet kaldes Eletric property challenge. Denne udfordring handler om, at ophavsrettigheder bliver brudt, men man kan ikke håndhæve loven, fordi det er praktisk talt umuligt at finde synderne. Det samme er jo sket både med alle mulige medier på nettet og nu, hvor man kan printe digitalt, så kan man altså kopiere objekter i en uendelighed og hvor går grænsen?

Ophavsretten har været i krise siden 90erne med MPEG 3 filerne, hvor Napster-tjenesten startede med piratkopiering af musik. Dels operer man inden for civilret, dvs. at man kan ikke melde det til politiet. Du skal føre en retssag for at få medhold i din anklage. Dette er fuldstændig umuligt at gennemføre i praksis pga. de mange overskridelser, der foregår på daglig basis. Derfor bliver man nødt til at tænke hele dette område af Interlectual Property Right. Disse love stammer fra en tid, hvor det ikke var så nemt at lave kopier af ting. Det vil svarer til, hvis man tog ophavsret på et ord eller begreb og skulle gå og håndhæve, hvem der udtalte det. Man ville aldrig kræve den slags, fordi det er helt naturligt at gå og bruge hinandens udtryk. I fremtiden vil vi leve i en verden, hvor det ikke er muligt at regulere kopiering, som vi tidligere har kunnet. Så man må finde noget andet at tjene pengene på.
I musikkens verden var der engang folke-viser. Disse har ingen ophav. Hvem har ophavsretten til Bro-bro brille f.eks.? Det er Puplic Domain. Så jeg tror vi går en fremtid i møde, hvor man ikke kan tjene penge på den slags.

Taler vi omstyrtning af de nuværende produktionsapparater?

Det er jo ret revolutionerende! Vil det sige, at det vil gå de forskellige industrier som med musikbranchen?

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Musikindustrien har jo måtte sadle om og tjene penge på streamingtjenester og koncerter, og der vil givetvis være stærke industrielle kræfter, som vil blive ved med at håndhæve deres Interlectual Property Rights, men det bliver svært fremover, hvis alle laver deres eget. Men det vil udviklingen vise.
MIT (Massachusetts Institute of Technology) har udviklet en ny printer, der kan printe med 10 materialer. Den har de samlet af Off-the-shelves materialer for 7000$, og man kan downloade deres Bill off materials, så man selv kan bestille de komponenter og tips til programmering af emner, og hvordan man bygger den. Dette er altså nu i dag, du kan finde en multimateriale printer til en 40ende del af prisen af, hvad det ville koste fra Stratasys (Førende Amerikansk 3D printer producent). Det går måske hurtigere, end vi lige indser, det med at få disse teknologier ud til almindelig mennesker. Denne printer kan printe i meget høj opløsning og scanner sig selv for fejl og tilpasser printningen derefter.

Vi er jo nogen, der gerne så, at vi fik nogle andre økonomiske modeller at operere efter, så jeg synes, det er helt fint, hvis denne revolution betyder knæfald for nogle af de mange producenter, der overproducerer varer på bekostning af mennesket, dyr og miljøet.

Vi ser det jo allerede med deleøkonomien, såsom Uber, Airbnb og 3D Hubs, hvor man kan finde den nærmeste 3D printer. Det er denne slags modeller, der vil fylde mere og mere og særligt indenfor 3D print, fordi det passer virkelig godt ind, f.eks. distribueret produktion. Decentral distribueret guerilla produktion.

Giver 3D print mulighed for evigt liv?

Jeg vil gerne tale om 3D print i biokompatible materialer. Jeg husker fra dit foredrag, at du kom med et eksempel på en 3D printet levende hjerteklap. Altså et 3D print med stamceller og et vaskulært system. Jeg tænker, hvad er levetiden på disse organer? Kan man blive ved med at printe nye, og hvad er fremtiden – taler vi evigt liv?

Ja, det tror jeg helt klart, at vi gør! Som en sidebemærkning, så tror jeg inden for de næste 50 år, at vi taler potentielt evigt liv. I hvert tilfælde livsforlængende. Tænk på, hvad der er sket inden for de sidste 50 år inden for medicin? Jeg følger en del med inden for det, der hedder molyculær biologi. Jeg tror man får afluret, hvordan man styrer de timere, der starter ældningsprocessen. Der hvor det bliver rigtigt spændende er det her med udskiftning af organer. Det er den hellige gral i Bio-printing. Det at lave et fungerende organ, printet i levende celler. Når du spørger om, hvor lang tid sådan et organ kan holde, så er svaret, at det vil være et nyt organ, der blev printet med dine celler, der er ikke en decideret udløbstid på det. Man kan sagtens forestille sig en generel produktion af organer, hvor man bare går hen, og får det skiftet ud. Men det er ikke så enkelt, som det lyder, fordi der er nervebaner og det vaskulære system, som skal matches op. Indtil videre har der kun blevet printet vævstyper såsom brusk, altså hvor der ikke er hverken nerver eller vaskulære systemer i. Der har også været printet en blære, som er blevet indopereret i et menneske. Disse prints bliver lavet i noget, der hedder Hydro-gel, altså en slags gele hvor cellerne ligger inde i. Lidt ligesom 7-up rand med vingummibamser…men der er mange problemer forbundet med dette, og vi er langt fra endnu, fordi man stadig ikke har løst problemet med at holde liv i alle cellerne.

Jamen er det så ikke bare et spørgsmål om at printe helt nede på atomniveau?

Jo jo, drømmen er jo…altså hvis man tager den endnu længere, så taler man om en Molecular asembler. Dette er idéen om, at man kan sammensætte de enkelte molekyler af grundstoffer og sammensætte de molekyler, du skal bruge, og placere dem dér, hvor du skal bruge dem. Men det har man jo ingen teknologi til at gøre i dag. Så det ligger langt væk, men ikke desto mindre er det noget, som man kan skimte, kan blive muligt. Og så kan man virkelig lave hvad som helst!
Men det med bioprinting, det går rigtig rigtig stærkt.
Der er protese-printing, hvor man kan få skræddersyede proteser, der med tiden vil kunne interagere med resten af kroppen på et helt nyt plan. Bl.a. med elektroder hvor man kan skabe tovejs kommunikation mellem krop og protese.

3D-Print

Ting du ikke kan forestille dig

Her til sidst, har jeg et lidt hypotetisk spørgsmål. Nu hvor vi har denne teknologi, så er det jo muligt at printe ting, som ikke har eksisteret tidligere. Gør du dig nogen tanker om, hvad det kunne være?

Ja massere! Altså noget som ikke har været muligt før? Jeg tænker helt klart på hele det Bio-memetiske felt.

Og hvad er det?

Efterligningen af naturens måder at løse problemer på f.eks. et godt eksempel er, hvordan en Gekko kan hænge fast på en glasrude. Man har fundet ud af, at en Gekko har små fine hår på dens fødder, som igen deler sig i små fine hår, som igen deler sig. Det er simpelthen molekylebindingerne fra dens fødder, der binder sig til glassets molekyler. Så det er bare almindelig friktion, der gør, at en Gekko kan hænge fast. Så har man selv udviklet nogle nano-strukturer, som kan det dér, og så bruger man det til at fastgøre noget uden brug af lim.
Man ser også produktion af tøj ud fra små bitte enheder, der hænger sammen med hængsler, så jeg tror vi kommer til at se materialer til tøjproduktion, som vi ikke har set tidligere.
Men hele krydsfeltet biologi og teknologi kommer til at blive rigtig rigtig interessant.

En anden ting er algoritmisk fremstillede produkter, som vil lave helt om på, hvordan man kan lave ting fremover. Eller man kan lave en randome funktion, der gør, at alle produkter bliver unikke.
Eller hvordan man kan mikse materialer fremover. F.eks. et cykelstyr, der starter med at være at metal og ender ud i gummi. Men vi mangler stadig værktøjerne.

Nu vil jeg slutte, men er der én ting, du gerne vil have med, som jeg ikke har spurgt om?

Ja jeg vil gerne have med, at jeg synes, vi er lidt bagud i Danmark med 3D print. Sådan nogle som Holland og Italien er meget længere. De har massere af start ups, som bruger 3D printere. Jeg synes, vi virkelig hænger i bremsen her i Danmark. Vi er ikke visionære nok her i landet. Det skulle være relativt nemt i et lille land, og vi er jo alle sammen på nettet.

Submit a Comment

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: