Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Geek Girl Magazine | 20. juli 2017

Scroll to top

Top

No Comments

En 4. plads til DK på Female Entrepreneurship Index

En 4. plads til DK på Female Entrepreneurship Index

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Vi kan vidst hurtigt blive enige om, at danske iværksætterkvinder er for seje! Ja alle iværksættere for den sags skyld, men lige præcis de danske, kvindelige iværksættere er altså ret gode til det med succes – det viser den nyeste udgave af Female Entrepreneurship Index (FEI) fra The Global Entrepreneurship and Development Institutes (GEDI). Heri fremgår det, at Danmark (endnu en gang) snupper en 4. plads på indekset over de mest fremgangsrige lande, når det kommer til kvindeligt iværksætteri – sådan!

 

Den globale liste (FEI) fokuserer bla. på landenes udvikling af FEI-oversigtkvindelige entreprenører med højt potentiale samt landenes individuelle ambitioner for kvindelige iværksættere. Listen omfatter ialt 77 lande, der bliver tildelt point fra 0-100, alt efter hvor godt deres kvindelige iværksættermiljø er – og som tabellen over de top 10 bedste lande viser, opnår Danmark altså en fjerdeplads med scoren 69,7 point ud af 100 mulige. De danske iværksætterkvinder bliver med deres 4. plads ”slået” af USA’s, der ligger nr. 1, Australiens der ligger nr. 2 og Storbritanniens der ligger nr. 3. Det, kommer vi nok ikke udenom, er en ret sej top 3 at være oppe imod, så at Danmarks entreprenørkvinder snupper en fjerdeplads, synes jeg nu, vi kan være ganske stolte af.

Ikke overraskende men dog alligevel bemærkelsesværdigt er det, at ingen asiatiske, østeuropæiske, sydamerikanske ell. lign. lande er at finde på listens top 10. Der er ingen tvivl om, at iværksætterkvinder i de fleste europæiske lande samt selvfølgelig det stærke USA og Australien har langt bedre vilkår, muligheder og støtte end kvinderne i resten af verden. Det giver stof til eftertanke, synes jeg, og jeg synes i den forbindelse, at vi skal huske at embrace vores gode muligheder for at starte vores eget, for at bygge noget op fra bunden og for at udleve vores ambitioner. Iværksætteri kan være både hårdt og svært samt kræver en god portion mod (og måske lidt held?), men vi har mulighederne, og det er da værd at sætte pris på. Qua vores flotte fjerdeplads er det heldigvis også det, det tyder på, at de danske entreprenørkvinder gør – værdsætter og udnytter mulighederne til fulde!

 

GEDIs rapport viser derudover også nogle mere specifikke, negative tendenser på globalt plan, der er værd at tage til efterretning. Rapporten fremlægger nemlig, at innovation blandt kvindelige iværksættere er faldet med 13 %, og ikke nok med det så er kvindelige iværksættere i tech industrien faldet med 19 %….. Det går da ikke! Lad os få fremmet den kreativitet og det indblik i tech som er nødvendigt for at få flere modige og seje kvinder i business. Ikke bare for vores egen skyld, men da i hvert fald også for potentialets og udviklingens. Om det så hovedsageligt er top 10-landenes job at få disse tal vendt til det positive, er der nok mange argumenter for og imod. Men det ville da ikke skade, hvis vi / top 10-landene var nogle af dem, der tog førerrollen for at få disse negative tendenser vendt til en positiv udvikling – det er jo trods alt os, der har de bedst stillede muligheder for det. Én ting er i hvert fald sikker, og det er, at de tal kun skal gå én vej, og det er opad. Så det skal lyde et kæmpe, opbakkende GO! til hele verdens seje entreprenørkvinder og et kæmpe YOU ROCK! til de danske entreprenørkvinder for den flotte 4. plads!

Submit a Comment

Skriv en kommentar