Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Geek Girl Magazine | 23. november 2017

Scroll to top

Top

No Comments

Mentor – er det noget for mig ?

Mentor – er det noget for mig ?

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Hvad kan jeg bruge en mentor til?

Forestil dig, at du står foran en unik chance. Det kan være en ny forretningside eller et tilbud om en ny stilling, der ligger langt fra det, du laver i dag, en stor forfremmelse, eller måske starter du på din karriere. Det er spændende, og du kaster dig ud i det. Men du møder udfordringer, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere. Du finder dig selv i situationer, som du ikke havde forudset – situationer, som stiller dig ringere, end du kunne have været stillet, hvis du havde vidst det i forvejen.

Kunne du have gjort noget for at imødekomme nogle af dine udfordringer? Kunne du have gjort noget for at undgå, om ikke alle så i hvert fald nogle af de udfordringer, som har være sten på vejen?

En mentor kunne være svaret på en markant forbedring af sandsynligheden for, at du får succes.

At have en mentor giver dig en mulighed for at lære fra en, som har været der før dig. Hvem vil ikke gerne have tips og tricks til at undgå nogle af de faldgruber, som man kan møde i sit arbejdsliv? Mentorskab er en strålende mulighed for at få lov til at tappe af den viden, som en anden allerede har erhvervet sig i lignende situationer, som du står overfor.

De bedste mentorer hjælper dig i dit arbejdsliv ved hjælp af deres erfaring og egne kvalifikationer. Selv om der fra en mentor ydes hjælp, råd, vejledning og mental støtte, er det helt normalt, at også en mentor får noget ud af mentorskabet – så det er ikke et envejsforhold, som oftest er det noget, som begge parter får udbytte af.

Når man begynder på arbejdsmarkedet, kan det give god mening at bruge en mentor til at få styr på fundamentet. Det begynder med et behov for at få styr på sit CV samt på adfærd og håndtering af forskellige typer situationer. Og ikke mindst – adgang til et netværk og kontakter. Andres erfaring kan være uvurderlig, hvis man gerne vil over en forhindring. Den gode mentor kan pege nybegynderen i den rigtige retning og kan være forskellen mellem et uoverskueligt problem og noget, man håndterer.

 

Hvordan vælger jeg min mentor, eller vælger min mentor mig?

En mentor er i de fleste tilfælde, noget man selv går efter – i nogle tilfælde tildeles man en mentor i regi af arbejde, foreninger, uddannelser eller andre sammenhænge. Hvis andre tildeler dig en mentor, skal du være meget bevidst om, i hvilken kontekst mentorskabet er opstået – hvis du f.eks. er nyudnævnt leder, sker det ofte, at større virksomheder finder en leder med erfaring, som kan være mentor for den nyudnævnte.

Du bør dog selv forholde dig aktivt til, hvordan mentorskab skal være i dit liv. Du kan med fordel overveje at at gå efter fire typer mentorer i dit arbejdsliv:

En mentor på din alder

En peer mentor er en type, som er på din alder. Denne mentor kan du dele og drøfte med og i jeres forhold, lærer I formentlig af hinanden.

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

En mentor 2-4 år ældre end dig

Denne mentor er en, der for nylig har været igennem de samme ting, som du oplever, og som kan give dig værdifulde råd og god vejledning.

En mentor en del ældre end dig

En mentor, som er meget ældre end dig, har haft meget mere tid til at reflektere over, hvad han/hun har oplevet og set, siden vedkommende var på din alder. Hvis du sidder med problemer, som er sprængfarlige, eller som har en stor mængde følelser involveret, kan en seniormentor meget bedre distancere sig og bistå med objektive indspark.

Den faglige mentor

En mentor som er et stykke længere fagligt end dig i dit erhverv. Måske en, der for et par år siden, startede det, som du selv er midt i. Måske en der kan noget, du gerne vil lære.

 

Jeg behøver vel ikke en mentor, når jeg har familie og en god vennekreds, gør jeg? 

Familie og venner er også et netværk, man kan trække på – men det er væsentligt at forholde sig til, at der er en stor forskel. Det er vigtigt for os alle at have et stærkt socialt fundament, som vi skal stå solidt på, når der prøves kræfter med erhvervslivet. Ikke altid er familie og venner dog lige så velegnede til at give kvalificeret råd og vejledning hvad angår specifikke arbejdssituationer – heller ikke selv om alle gode intentioner er til stede.

En mentor vil – i modsætning til familie eller venner – være bedre i stand til at konfrontere dig med, at du kan være på vej væk fra din kurs, eller bedre til at pointere, hvor beslutninger kan være mindre gode set i et forretningsmæssigt eller jobmæssigt perspektiv. Hvis du har valgt den rette mentor, er det en, som kender til dynamikkerne indenfor dit arbejdsliv, og som kan anvise dig gode genveje videre i processerne – hvilket ikke er noget, du kan forvente fra privatsfæren.

 

Tips til succes

Afslutningsvis er nedenfor et par hints til, hvad man kunne have som gode retningslinjer for et godt mentorforhold:

  1. Overvej om du skal have en eller flere mentors – og vær klar over, hvad du vil bruge en mentor til.
  2. Aftal allerede i starten af jeres mentorskab hvordan I skal kommunikere og hvor ofte.
  3. Tag ved lære fra din mentor – også i forhold til hvordan vedkommende udøver sin mentorrolle overfor dig. Også her er der noget at lære, når du skal give videre.
  4. Vær forberedt så du bruger din mentors tid ordentligt. Giv vedkommende en mulighed for at forberede sig – især hvis dit dilemma er svært.
  5. Husk at have en respektfuld tilgang til mentorforholdet. Du får noget, som en anden er villig til at give.
  6. Lær at skelne mellem venner og mentor, de personlige ting hører ikke til i et professionelt mentorskab.

Submit a Comment

Skriv en kommentar