Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Geek Girl Magazine | 17. november 2017

Scroll to top

Top

No Comments

Mobilvenlige sider er afgørende for din placering i søgemaskinerne

Mobilvenlige sider er afgørende for din placering i søgemaskinerne

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Mobilvenlige sider er alfa og omega. Søgninger på mobile enheder skal opnå lige så god brugervenlighed, som hvis der søges på en desktop. Mere end 50 % af alle søgninger foregår via mobiltrafik og tablets. ”Mobile First” er kommet for at blive. Du når derfor ikke langt i dag, hvis du ikke har et website, der er mobiloptimeret.
I april måned 2015 sætter Google sin nyeste algoritmeopdatering i værk for netop at sikre, at et website er korrekt konfigureret, og at sitet kan ses korrekt på alle moderne enheder. Det Google vil opnå er, at brugerne får mere relevante søgninger, som er optimeret til de enheder de søger fra. Det betyder at mobilvenlige hjemmesider belønnes ved at rykke højere op i søgeresultaterne på mobile søgninger. De der ikke er mobilvenlige straffes og rykker ned i søgeresultaterne. Forenklet sagt.

Der hvor brugerne er

Når nu udviklingen er gået i retning af ”Mobile First” skal vi også anerkende det og designe derefter. Det handler om at møde brugerne, der hvor de er. Bøtten skal derfor vendes. I stedet for at designe hjemmesider til desktop, skal der i stedet designes til mobile enheder, og så kan der altid skaleres op til desktop versioner til de brugere, der stadig er at finde der.

Det handler alt sammen om brugeren. Lander en bruger på et website som ikke er mobiloptimeret opstår der frustrationer, og det kommer der sjældent noget godt ud af. Søger du med din mobiltelefon på Google vil du på mobiloptimerede sider se ordet ”Mobilvenlig”, og det er en forsikring for brugeren om, at siden de skal til at besøge lever op til kravene om mobilvenlighed.

3 ting du skal være opmærksom på

De 3 krav man som hjemmesideejer som minimum skal leve op til for, at kunne gøre sig fortjent til betegnelsen ”mobilvenlig” er:

  1. Undgå software, så som Flash, der i mange tilfælde ikke er funktionelle på mobile enheder
  2. Tekst skal kunne læses uden brug af zoom eller horisontal scrol.
  3. Knapper og links skal være så store, at man kan trykke på dem. De skal også placeres så tilpas langt fra hinanden, så man er sikker på at ramme den tilsigtede knap/link.

Er din hjemmeside mobilvenlig

Du kan selv udføre en lyntest af dit websites mobilvenlighed. Google har udarbejdet en service, hvor du kan teste din egen hjemmeside. Den hedder ”Test Af Mobilvenlighed”. Her kan du indtaste Url’en på den hjemmeside du vil have testet. Hvis ikke dit website er mobilvenligt, kommer Google med nogle anbefalinger til, hvad du kan gøre for at optimere den. Husk også at teste et par af dine undersider for at få et helhedsbillede. Er din side mobiloptimeret vil der, når du søger i en browser, stå ”mobilvenlig” som det første ord i din metatekst. Er dit website ikke mobil optimeret, kan du forsøge dig med nogle tiltag der kan hjælpe dig i den rigtige retning mod en mobilvenlig side.

Der findes flere sider på nettet, hvor du kan teste din hjemmesides hastighed. Her får du også råd om, hvad du kan gøre for at optimere din hjemmeside, så du bliver en af dem, der er at finde øverst i søgeresultaterne.

Submit a Comment

Skriv en kommentar