Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Geek Girl Magazine | 21. juni 2017

Scroll to top

Top

No Comments

Top 5 – Luk dit salg

Barbies Land

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Top-5 til at lukke et salg
Alt for ofte oplever jeg fantastiske iværksættere, som brænder for deres forretning og er rigtig gode til at ’åbne døren’ og skabe interesse for deres produkt, men som desværre også er virkelig dårlige til at følge op på leads og lukke salget.
Ved at bruge denne top-5 liste vil du med garanti blive bedre til at lukke dine salg i fremtiden.

1. Lyt
Det vigtigste værktøj, du har, er dine ører. Lyt til hvad din potentielle kunde siger. Brug åbne spørgsmål, der afdækker deres behov og afslut med at ridse deres situation op ved f.eks. at sige: Så jeres generelle udfordring er flg.….? Nr. 1. fejl hos alle passionerede iværksættere er, at de glemmer at lytte til deres kundes behov.

2. Sælg løsningen, ikke processen
Nu har du hørt, hvilke behov din kunde har, og ved hvilke lignende løsninger, du kan referere til. Dette giver kunden tryghed ved at vælge dig kva din erfaring, som passer lige til din kundes behov. Brug altid målbare resultater. F.eks.: ved at benytte denne løsning sparede Kunde M 25 min. ved hver transaktion, det er X antal minutter om mdr. og på årsbasis er det XXX minutter. Eller: ved at benytte denne løsning tjente firma Å 2 kr. mere per kunde i gns, hvilket i sidste ende er X-antal kroner om året. Brug dine cases til at vise kunden løsningen. Herved viser du din ’value for money’ uden at prale.

3. Kvalitet frem for kvantitet
Vær ærlig og fortæl dine kunder at selvfølgelig kan dit produkt fås billigere, men din kunde køber ikke bare produktet, men din erfaring som sikrer, at din kundes behov bliver sikret fra start til slut, og du adskiller dig fra dine konkurrenter ved… (find ud af hvordan du adskiller dig fra dine konkurrenter? Er din service bedre? Har du mere personale? Er din erfaring større?). Brug dine kvaliteter i din elevatortale, når du præsenterer dig selv, og selv hvis jeg ringer til dig midt om natten, skal du kunne nævne dine kvaliteter.

4. Købsadfærd
Vær opmærksom på købsadfærd. Mange iværksættere griber ikke bolden, når kunden udviser købsadfærd, som f.eks.: at referere til din virksomhed som en del af løsningen, spørger ind til pris, betalingsbetingelser eller detaljerede spørgsmål til processen. Det er her, at salget bliver serveret på et sølvfad. Du kan allerede her visualisere jeres samarbejde i valget af dine ord og hermed bane vejen for lukning af salget.

5. Luk salget
Det er dit ansvar at italesætte selve salget og gøre kunden opmærksom på, at du gerne vil lave forretning med dem. Spørg om I skal få ordnet formalia og kigge på et forslag til et samarbejde. Husk altid at have en kontrakt klar. Hvis ikke kunden er klar til formalia, så spørg ind til hvilken dato det passer kunden, at du vender tilbage. Husk at afdæk om det er beslutningstagere, du aftaler møde med. Vær ikke bange for et nej, men se det som et ’måske’ og husk at holde kontakten og få lukket kontrakten.

Bonus tip: Vær selvsikker, brug visualisering før du træder ind til et møde og tro på dig selv. Der findes kun én af dig, og det handler bare om at være lidt bedre end de andre.

Nini Almgren-Jensen
https://dinmanagerdotcom
Facebook: DinManager

Submit a Comment

Skriv en kommentar